Woody Allen: A Documentary

By Helbæk Sørensen

Woody Allen DocumentarySiden han I sine spæde 20’ere indledte karrieren som vittighedsskribent i diverse avisklummer, har Woody Allen udviklet sit repertoire, sin stil og sit varemærke fra simple fald-på-halen komedier i midten af 1960’erne til at rumme unikke skildringer af neurotiske mænd og kvinder i først og fremmest New York, men senere både Barcelona, London og Paris.

Selv har Allen medvirket i mere end hver anden af de 42 film han enten har instrueret eller skrevet. Her huskes især rollerne i gennembruddet Annie Hall fra 1977 samt den to år yngre Manhattan. Film der har været medvirkende til at skabe et billede af en umulig, småskør, men ekstremt charmerende mand med forkærlighed for sig selv og sin selvmedlidenhed.

Woody Allen: A Documentary er en 110 min lang udgave af en to-delt TV dokumentar, instrueret af Robert Weide (herhjemme bedst kendt som instruktøren af TV-serien Curb Your Enthusiasm). Weide giver os en række uforglemmelige højdepunkter, heriblandt et eksklusivt indblik i optagelserne til You Will Meet A Dark Talk Stranger hvor Josh Brolin fængende fortæller om arbejdet med en mester som Woody Allen. En oplevelse der angiveligt gør ham så stiv af nervøsitet og beundring for hvem han står overfor, at det svare til at være tilbage på skuespilskolen.

Med nostalgien i højsædet giver filmen et velfortalt tilbageblik på de imponerende mængder af højdepunkter Allens omfangsrige karriere byder på. Lysten til at gense værker som Love and Death og af nyere dato Match Point, som om noget er en film der afkræfter myten om, at Allen skulle ”lave den samme film hver gang”, vækkes af de mange smagsprøver og godt udvalgte scener, hvor især Diane Keaton i Annie Hall fremstår som et scoop af dimensioner for den kære Woody.

Der klippes ustandseligt mellem Woody Allens vandring rundt i New York, diverse arkivfotos/klip fra Allens barndom og karriere samt en skræmmende række af interviews med venner, kolleger og beundrende kritikere (vi taler Martin Scorsese, Diane Keaton, Sean Penn, Scarlett Johansson og mange flere). Skræmmende i den forstand, at personlige anekdoter de førnævnte personligheder træder i baggrunden til fordel for en småsteril Wikipedia-lignende opremsning af høj og lavpunkter fra Allens karriere fortalt i kronologisk kedsommelighed af diverse fagfolk.

Bedre bliver det når Allen, eller Allan Stewart Konigsberg som han i virkeligheden hedder, selv vandrer rundt til tonerne af en harmonika vi kender så godt fra det univers herren selv har skabt i løbet af de seneste 45 år. Eksempelvis får vi et glimt af en tysk skrivemaskine, hvis knapper har lagt ord til samtlige af Woodys manuskripter. Manuskripter som Woody Allen angiveligt altid indleder med troen på, at ”dette bliver den næste Citizen Kane”, men afslutter med bevidstheden om, at han aldrig bliver tilfreds med sig selv.

Weides dokumenter er en fremragende appetitvækker for det miljø vi efterhånden er mere end bekendte med, men den lever i høj grad på mesterens egne bedrifter, da selve dokumentaren mangler en klart defineret retning, hvilket ender med at være problemet for Woody Allen: A Documentary som dokumentarfilm, da den favner for bredt til helt at komme i dybden med hverken den personlige eller den historiske vinkel. Man savner simpelthen at instruktøren viser nysgerrighed for Woody Allens spøjse karakter i stedet for bare at hylde ham for hans bedrifter.


Ydermere giver Woody Allen så tilpas lidt af sig selv, til at de billeder man måtte have af manden ikke krakelerer. Den barske Soon-Yi Previn-affære (hvor Allen indledte et forhold til sin daværende kæreste Mia Farrows egen adoptivdatter) giver ikke anledning til noget der minder om refleksion fra hovedpersonen selv, hvorfor man kan spørge sig selv ”jamen hvorfor så overhovedet have det med?”.  Alt til trods er Woody Allen: A Documentary et styks glimrende opvarmning før den 2. august, hvor de danske biografer kan mønstre endnu en rejse med en ener i filmbranchen.

woody collage